Widgets

Se og administrer widgets i din organisation

Her kan du se oversigten over alle widgets, samt administrere indstillinger på hvilke felter, handlinger mm., som brugere skal have adgang til.

Oversigt

I oversigten kan du se alle widgets, deres status og en beskrivelse af hvad de viser.

Under handlinger kan du administrere indstillingerne per widget ved at klikke Se ud for den ønskede widget.

Indstillinger

Nogle af disse indstillinger findes også i indstillinger på roller. Hvis 2 indstillinger modsiger hinanden vil det være den mest begrænsende der er gældende.

Alle indstillinger er per widget - så man kan sagtens vise nogle informationer i én widget men udelade dem i andre widgets.

Efter at have ændret i indstillingerne skal man huske at klikke Gem ændringer .

Og hvis man har lavet ændringer man fortryder kan man klikke på Nulstil ændringer for at annullere de seneste ændringer man har foretaget.

Globale indstillinger

Her kan du deaktivere hele widget’en hvis man ikke ønsker at benytte den.

Nøglemetrikker

Som standard er alle nøglemetrikker slået til, men de kan deaktiveres hvis der er nogle informationer man ikke ønsker vist.

Handlinger

Dette er alle de handlinger en bruger kan foretage fra en specifik widget. Hvis man fx ikke ønsker at ens godkendere skal kunne flytte dokumenter kan man deaktivere det for Min indbakke widget’en.

Disse handlinger varierer fra widget til widget, så den viser alle de relevant handlinger. Man kan fx ikke aktivere at man kan godkende fra eksporterede arkivet.

Eksempel fra Min indbakke
Eksempel fra På hold

Dokument felter

Her kan man administrere om ens brugere skal kunne se og redigere hovedfelterne for dokumentet. Dette er informationerne ude til venstre på en faktura - fakturanummer, beløb, dato, kreditor osv.

Man kan vælge om de skal kunne se, redigere eller om informationerne skal være helt skjult.

Kontering

Man kan vælge om konteringen skal være synlig, skjult eller redigerbar for den pågældende widget.