Min indbakke - Handlinger

Se alle handlinger der kan foretages fra Min indbakke og få dem behandlet

Oversigten

Oversigten viser alle de vigtigste informationer fra dokumentet, hvor mange der har godkendt den før dig og kommentarer.

Hvis du svæver over antallet af godkendere kan du se hvem der har godkendt før dig.

Og hvis du svæver over kommentarer kan du se hvem og hvad de har skrevet.

Behandling

Se alle de handlinger man kan foretage på dokumentet herunder. Husk at der er genveje til næsten alle handlinger.

Kontering

Er du blevet pålagt at kontere ved godkendelse kan du se mere om hvordan man konterer her.

Godkend

Hvis alt ser OK ud kan man godkende dokumentet ved at klikke på Godkend.

Valideringer

Man kan opleve at dokumentet ikke kan godkendes fordi at de valideringer der er opsat på selskabet blokerer eller advarer omkring manglende information. Det kan fx være at man skal oprette kontering eller udfylde et projekt i konteringen.

Advarsler vil give en mulighed for at godkende dokumentet alligevel, samt vise hvilket felt det drejer sig om.

Hvis man klikker Ikke alligevel kan man se at fx projektfeltet i konteringen er blevet gult.

Blokerende validering vil i stedet stoppe en helt i at godkende.

De relevante felter vil være markeret med rød.

Afvis

Hvis et dokument skal afvises af en eller anden årsag klikker man på Afvis knappen.

Når man afviser et dokument skal man give en beskrivende årsag, så bogholderiet ved hvad der skal ske med dokumentet efterfølgende.

Flyt til…

På hold

Hvis man ikke ønsker at godkende eller afvise et dokument i øjeblikket kan man i stedet sætte det på hold, mens man afklarer årsagen.

Når man sætter et dokument på hold skal man vælge en årsag. Det er også anbefalet at skrive noget supplerende information, så bogholderiet også ved hvorfor den er på hold. Afhængig af opsætningen i selskabet kan det være påkrævet at skrive en supplerende note.

Dokumentet kan herefter findes i Mine på hold, hvor det kan retuneres til ens indbakke når det er klar til at blive færdigbehandlet.

Rediger flow

Hvis man har brug for at få et ekstra par øjne på, kan man redigere det nuværende flow.

Når man klikker på Rediger flow får man en oversigt over det nuværende godkendelsesflow.

Hvis man klikker på Rediger det nuværende flow får man 3 muligheder.

  • Erstat mig, fjerner en selv fra godkendelsesflowet helt, og sætter den valgte godkender ind i stedet.

  • Tilføj godkender før mig sætter en ny godkender ind før en selv. Så snart at den valgte bruger har godkendt den vil den blive returneret til en selv.

  • Tilføj godkender efter mig sætter en ekstra godkender ind efter at man selv har godkendt den.

Man kan ikke vælge burgere der allerede har godkendt eller får tildelt dokumentet senere i flowet.

Inden flowet opdateres får man lige et overblik over hvordan det opdaterede flow vil se ud. Når man klikker på Opdater flow vil det blive sat i kraft.

Hvis man erstatter sig selv eller sætter en godkender ind før en selv, vil man ikke længere have adgang til dokumentet. Dette vises med en advarsel.

Detaljer

Se information om alle detaljer på dokumentdetaljesiden her.